Kære ledere i Marselis Distrikt!
Så er der nyt fra distriktet. Denne gang får I en masse datoer, for vi skal lave en masse fede ting i distriktet!
Først dog lidt om det manglende distriktsmøde.
Som nogen måske har lagt mærke til, har vi ikke haft et distriktsmøde. Vi har i staben besluttet, at da regnskabet i følge vores vedtægter kun skal godkendes hvert andet år, så giver det mest mening at vente med distriktsmøde til marts. I stedet bliver der tid til julelederhygge. Vi håber, at I er enige i beslutningen – ellers hiv endelig fat i os!
 

Datoer

Søndag den 5. november 2017 kl 11-14: Julehygge for ledere

Sæt allerede nu kryds i kalenderen til julehygge for alle ledere i distriktet! Det bliver afholdt i Lystrup Gruppes Spejderhus, men der bliver opsamling eller fælles transport i bus fra midtbyen, så der ikke er nogen, der farer vild 🙂
Hvad programmet bliver, kan vi ikke afsløre endnu! Vi kan kun sige, at der bliver sjov, opgaver, det store julebord og meget meget mere.
Prisen er 50 kr pr snude.

Tilmeld dig her

SU den 28. oktober
 

Fredag den 2. til søndag den 4. marts 2018: Linien Ud 2018

Denne gang er det lige i vores baghave, nemlig i Hinnerup! Så kom frist – det bliver hyl 🙂 Der kommer mere info, når tilmeldingen åbner.
HUSK det er mulig at deltage bare en dag 🙂 
 

Søndag den 11. marts  2018 kl. 11-14

Distriktsmøde. Vi skal godkende regnskab og have valg til distriktsstaben.
 

Fredag den 16. til søndag den 18. marts 2018: PL/PA kursus

Vi gentager successen og holder et fedt kursus for alle de seje spejdere i 5-9 klasse i distriktet. Info følger om sted.
Tilmeld dig her
 

Fredag den 13. til søndag den 15. april 2018: DM i Spejd på Moselund

Send gruppens sejeste patruljer afsted og dyst om at være danmarksmester i spejder!
Vil du være med til at planlægge, så kontakt Johannes. Klanerne i Lystrup og Stavtrup Gruppe vil gerne have flere med 🙂
 

Torsdag den 10. maj 2018: Distriktsturnering for bævere og ulve

Stavtrup, Fredens Sogn og Stavtrup Gruppe inviterer til turnering. Det bliver sjovt og godt som altid 🙂 Der kommer indbydelse slut februar/start marts, når der kommer materiale fra korpset.

 
Det var alle datoer for nu! Hold øje med hjemmesiden www.marselisdistrikt.dk og vores facebook gruppe www.facebook.com. Der holder vi jer løbende opdateret med deadlines for tilmeldinger, nyheder fra korpset, spændende ting og sager og meget meget mere.
 
Spejderhilsner fra distriktsstaben