Bliv klogere på frafald blandt spejdere

”I gamle dage kunne man sige ”Gå sammen to & to – det kan man ikke 2023” – en workshop med fokus på at udvikling af spejderarbejdet i en tid med stigende mistrivsel og vigende relationelle kompetencer.

Med afsæt i en kort intro til aktuelle rammevilkår for børne- og ungdomslivet, samt data fra hhv. en fravalgs- og trivselsmåling hos KFUM-spejderne, skal vi denne aften arbejde med hvordan vi bliver endnu bedre til at tage imod nye spejdere, samt hvordan vi udvikler et spejderarbejde hvor de også har lyst til at være efter de er fyldt 11 år. Og det handler ikke om at ”fastholde”, men om at ”grave vandhuller”, hvor de oplever at tilegne sig nye færdigheder både som spejdere og mennesker. Hvordan vi får gravet de vandhuller er det vi sammen skal blive klogere på denne aften, som gerne skulle give deltagere helt konkret redskaber med hjem til det lokale spejderarbejde.

Workshopleder er Søren Østergaard, centerleder på Center for Ungdomsstudier, der udover at arbejde med ungdomsforskning, også har en lang spejderkarriere med i rygsækken.

Tid

Torsdag den 23. november kl 18-21

Der bliver serveret aftensmad og kaffe til alle tilmeldte

Hvor

Søften Sognegård, Skolevej 7, Søften, 8382 Hinnerup – bus 200 går lige til døren

Kan du IKKE deltage?

Hvis du er tilmeldt, er det vigtigt at melde fra, hvis du alligevel ikke kan deltage. I nogle tilfælde kan det gøres fra “Min side” – ellers kan du kontakte arrangøren.

Hvis du ikke er tilmeldt, kan du vise, at du har set tilmeldingen, men at du ikke deltager: Ikke denne gang