Hvornår: Søndag den 4. Februar 2024 kl 12-15.
Hvor: Vi starter på DOKK1 med frokost. Derefter går vi en PovertyWalk, der slutter i Mølleparken. Vi går retur til DOKK1 og får en kop kaffe og kage, så indtrykkene kan falde på plads.
Pris: Gratis for ledere 🙂
Tilmeldingsfrist: 29. januar kl. 23:59
Hvis man er hjemløs eller på anden måde lever på kanten af samfundet, er ens verden ret anderledes. Man kommer andre steder, har en helt anden omgangskreds og oplever i det hele taget samfundet fra en anden side.
Det kan være svært at få et indblik i denne anden side af samfundet. Derfor inviterer vi på en Poverty Walk i Aarhus, hvor vi sammen kan få et indblik i denne side af samfundet.
For vores formål er jo at forme gode demokratiske medborgere. Skal vi gøre det, betyder det også, at vi og vores spejdere skal have en forståelse af og viden om andre sider af samfundet, som vi ikke selv oplever til daglig.
Læs her hvad en PovertyWalk er:
Hvad er en PovertyWalk?
En PovertyWalk er en byvandring gennem det moderne Aarhus sammen med en socialt udsat, hjemløs eller tidligere hjemløs guide. Turen bygger på en personlig fortælling om livet på gaden med de mange udfordringer, det indebærer, men det er også et indblik i de vigtige institutioner, tilbud og mødesteder for de udsatte i Aarhus.
PovertyWalken er et godt eksempel på et meningsfuldt fællesskab mellem de udsatte borgere og resten af samfundet. Det giver mening for guiderne at føre deltagerne rundt i byen og samtidig fortælle om deres liv og erfaringer med misbrug, psykisk sygdom og hjemløshed. Så meget, at de ofte nævner den terapeutiske virkning, som turene har på dem. Det giver også mening for deltagerne, der ofte får et andet og mere virkelighedsnært billede af guidernes tumultariske liv. Ofte vokser deltagernes sociale forståelse og ønske om at befatte socialt udsatte som en gyldig og værdifuld del af samfundet.
PovertyWalk handler også om accept og inddragelse. PovertyWalk er blevet en vigtig platform for ikke kun at skabe forståelse for specielle og udsatte livsforløb, men også for at skabe gode og varige koblinger til det omgivende samfund. I Sydhavnen drejer det sig tillige om de gode møder med naboerne, hvis antal om få år er mangedoblet, og som kan være afgørende for at de mange sociale tilbud har en fremtid netop her.