Nytårskur med Marselis Distriktsstab

På en kold februardag var ledere og distriktsstab på tur rundt i Aarhus, sammen med Johnny fra PovertyWalk, som er hjemløs. Johnny er 58 år og har været hjemløs, siden han var 15,5 år gammel. Turen startede på Sydhavnen ved ‘Værestedet’, hvor Johnny blandt andet kommer. Værestedet er en del af Center for Dagområdet, Socialpsykiatri […]

På en kold februardag var ledere og distriktsstab på tur rundt i Aarhus, sammen med Johnny fra PovertyWalk, som er hjemløs. Johnny er 58 år og har været hjemløs, siden han var 15,5 år gammel.

Turen startede på Sydhavnen ved ‘Værestedet’, hvor Johnny blandt andet kommer. Værestedet er en del af Center for Dagområdet, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus Kommune og er herunder et sted for socialt udsatte voksne med problemer som misbrug eller psykiske lidelser. Turen gik videre og Johnny fortalte kort om foreningen Gadeliv, der arbejder med socialt udsatte og som blandt andet driver Værestedet i Aarhus. Herfra gik turen op mod Kulbroen, hvor Johnny fortalte at han har søgt ly i vedligeholdelsesrummet, samt i kælderen på det gamle Amtssygehus, hvor der endda var senge.

Turen forsatte op til Spanien og videre op til det tidligere værested for hjemløse nede omkring Dokk1, hvor Johnny her fortalte om misbrug og om hvordan værestedet blev lukket, efter en hjemløs fixede i en baggård og efterlod en kanyle i en sandkasse.

Ved Store Torv og Aarhus Domkirke fortalte Johnny om de underjordiske toiletter, og hvordan det ikke var et sted, man skulle benytte i 90’erne. Under restaureringen af domkirken, var det et hit at kravle op til tops og fyre en fed og stjæle kobberplader med ned, da de var i høj kurs.

Ved Klostertorvet fortalte Johnny, at rigtig mange hjemløse hørte til, som samtidig var rigtig meget i bybilledet. Turen sluttede ved Mølleparken, hvor Johnny fortæller at Aarhus har rekord mange hjemløse unge, da Aarhus er en god by at være hjemløs i, til når de trækker ved fra småbyer omkring Aarhus.

Alt i alt en rigtig spændende tur og øjenåbner, da man så Aarhus fra en anden vinkel.

Tusinde tak til Johnny, for en rigtig god tur. En klar anbefaling.

Læse mere her: www.povertywalk.dk